Det var en spændende nat, hvor vi fandt ud af, at Pai, var byen for festglade unge mennesker. Selvom vi boede i udkanten af byen, rungede basrytmerne i vores bambushytte lige til den lyse morgen...
Efter en god gang Pad Thai og en kop kaffe, var vi dog friske til en ny dag og turen gik ud i oplandet på scooter. Turen var i sig selv en oplevelse. Vi var i et bjergområde, så det gik op og ned ad stejle bakker igennem en masse hårnålesving. Det ene øjeblik var vi i tæt jungleagtig skov og det næste var vi på en bjergtop med en svimlende udsigt. Vi fik også set, hvordan folk boede udenfor turistområderne. Nogle boede i huse af sten, rigtig mange boede i bambushytter og en del boede i en kombination af sten og bambus. Der var mange små landsbysamfund langs vejen og ikke så mange enkelte huse.
Første stop var et vandfald, Mo Paeng. Der var helt mennesketomt her fra morgenstunden, men det var tydeligt, at det var et yndet badested. Der var flere omklædningsrum og terrasser i bambus. Der var masser af stier og trapper mellem de forskellige afsnit af vandfaldet. Vandfaldet var ikke så højt, men snoede sig flot ned gennem klipperne, hvor der undervejs opstod flere fine badesøer. Vi nøjedes dog med en soppetur, inden vi kørte videre.
Næste stop var nogle varme kilder, Sai Ngam. Her var fantastisk smukt. Det varme vand plaskede ned i en stor sø, nedover en kant og ned i den næste sø og sådan fortsatte det gennem fem små søer. Vandet var helt klat og temperaturen var nok omkring 40 grader - Her blev vi bare nødt til at bade. Vi lå nok i blød i det varme vand i tre kvarter og nød udsigten til den grønne tætte bevoksning, der omgav os.
Efter at have fået tørt tøj på gik turen videre til Lod grotterne. Der var egentlig tre grotter, men her i regntiden var der kun adgang til den ene. Man måtte ikke færdes i grotterne alene, så vi havde en guide med, som bar en stor flagermuslygte. Vi gik igennem skoven og pludselig lå den smukkeste grotteåbning foran os - stallerkitter og stalagmitter overalt, flere steder var de vokset sammen til store søjler. Hele bunden var dækket af vand. Det var eventyrligt smukt. Vi kom på en bambustømmerflåde sammen med vores guide og sejlede ind i mørket, kun oplyst af den ene flagermuslygte. Der var en lidt spøgelsesagtig stemning - helt stille, bortset fra vandets rislen omkring tømmerflåden og lysets lange flagrende skygger, som dansede i grotten. Vi stødte på land og gik videre ind i grotter, snart ad små smalle stier i smalle gange og snart i kæmpe sale med over 20 meter til loftet. Hele vejen udpegede vores guide de særlig flotte steder og vi lod os hele tiden begejstre i denne mystiske stille verden med det flagrende lys. Snart var vi tilbage ved bambusflåden, så vi kunne sejle ud af eventyret og tilbage til den virkelige verden.
Vi kørte nu tilbage mod Pai igen, men stoppede ved et udsigtspunkt, Doi Kiew Lom, hvor vi købte noget lækkert streetfood, som vi sad og spiste, mens vi nød udsigten over de blålige bjergtoppe, der strakte sig så langt ud i horisonten, som øjet rakte.
På vej videre blev vi stoppet af politiet. De havde “drug-razzia”, så de bad om at kigge alle vores ting igennem og skulle vide, både hvor vi var fra, hvor vi boede og hvor vi var på vej hen. Jo mere vi snakkede, des mere smilede betjentene og de sidste af vores ting blev ikke undersøgt særligt grundigt.
Næste stop var et lille jordskælvskrater. Første skælv her var i 2008, hvor en landmand fik en kæmpe revne ned igennem hans land. Den var nok 5-6 meter bred og 40-50 meter lang. I 2009 og 2011 havde der været yderligere skælv, som havde lavet nye dybe revner, vinkelret på den første. De nye kratere var dog ikke så dybe og brede, som den første. Vi kunne gå både rundt om kraterne og kigge ned og vi kunne gå på bunden og kigge op. Det er fuldstændigt ubeskriveligt, hvor fantastisk naturen er. Landmanden, der ejede jorden tog ikke entre, men delte derimod saft ud til alle sine gæster. Man blev opfordret til at give en donation, men det var ikke noget krav.
Vi havde set et skilt til et vandfald, så det måtte vi da også lige nå. Da vi kom frem til Pham Bok vandfaldet, så det ikke ud af meget. Der var et lille fald på 5-6 meter mellem nogle smalle klippevægge. Da vi gik tættere på, kunne vi se, der gik en sti ind langs den ene side og snart kunne vi se, at vandet kom længere oppe fra. Vi passerede en bro over vandet med en skøn udsigt over flere fine faldsteder mellem de høje, smalle klippevægge. Lidt længere fremme kom nogle fine grotter til syne i klippevæggen og så pludselig stod vi igen midt i et eventyr. Den meget smalle passage åbnede sig i en cirkelrund åbning med høje stejle sider hele vejen rundt med 15-20 meter op til himlen. Midt i klippevæggen væltede vandet ud i det smukkeste vandfald, lige ned i en lavvandet sø, som fyldte hele cirklen ud. Her måtter jeg bare ud at soppe lidt.....det var meget tæt på, at jeg havde klædt om til badetøjet igen :-)
Tibage i Pai fandt vi en hyggelig restaurant, hvor vi fik noget aftensmad, inden vi gik hjem til en hyggestund på terrassen, inden sengetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar