Dagen startede med en spadseretur ind til den gamle bydel, hvor vi havde udset os et lille bageri. Her fik vi morgenmad, der mindede om det, vi kendte hjemmefra, grove boller, en lækker kanelsnegl og en god kop kaffe - ikke typisk thai, men vi kunne jo godt begynde at øve os på hjemlige forhold :-)
Vi lejede igen en scooter for at komme ud og se lidt opland. Vi startede dog med at køre hen for at se det kvarter, hvor Camilla boede for nogle år siden. Bagefter kørte vi op for at se den hvide Buddha ved templet Wat Phrathat Doi Suthep. Templet i sig selv var overvældende. Det var utrolig velholdt med mange dekorationer med farvede spejle og masser af guld. Det var et meget besøgt sted og mange mennesker tilbad de forskellige guddommelige figurer. Der blev købt duftende blomster, røgelsespinde og bladguld, som indgik i forskellige ritualer. Her var mange flotte og meget gamle detaljer, f.eks var der de mange store klokker, som børn og troende klingede med. Den store hvide Buddha var et helt fantastisk syn. En imponerende størrelse, som indbød til ydmyghed. Fra toppen af templet var der en fantastisk udsigt ud over hele Chiang Mai. Faksisk lignede der at byen henlå i en let tågedis, men når vi nu har læst, at Chiang Mai i marts i år fik den tvivlsomme ære, at være verdens mest forurenede by, måtte vi nok sande, at det snarere var smog end tåge... Fra plateauet med den fantastiske udsigt, gik det nedad mere end 300 trappetrin....dem måttet vi da lige prøve....først ned - og så op igen. Det gav sved på panden.
Turen gik videre til et andet tempel, Doi Suthep Temple - det var noget mindre end det første tempel, men også med imponerende udsmykninger og masser af trapper - denne gang havde vi dog ikke behov for at teste alle trappetrinene :-)
Turen fortsatte og vi kørte nu ud i en naturpark, for at se et vandfald, Mon Tha Than. Det var et smukt fald, hvor solen spillede i toppen, mens det endte i en lille sø, og fortsatte ned over flere klippefremspring. Der var en natursti på 1,6 km ind igennem den jungleagtige skov omkring vandfaldet. Det var en imponerende smuk tur. Finurlige træer med lange lianer, steder med dyb skov, og steder med svimlende udsigter, steder, hvor vi fik kik til nye dele af vandfaldet. Et sted var endnu et stort fald med en lille sø - midt inde i den dybe skov - det var en helt fantastisk oplevelse her på vores sidste dag i Sydøstasien.
Da vi kom tilbage til byen afleverede vi scooteren, fandt et sted at spise aftensmad...og så gik det ellers hjem for at pakke, så vi kunne være klar til en meget tidlig morgenflyvning fra Chiang Mai til Bangkok.
lørdag den 28. september 2019
fredag den 27. september 2019
På tur i Chiang Mai
Det havde regnet det halve af natten, så det måtte da snart klare op, tænkte vi, da vi stod op....men det fortsatte....og fortsatte og....., ja så kunne vi jo ligeså godt bevæge os ud i det. Vi lånte en paraply af vores vært og gik mod den gamle bydel. Vi fandt en cafe, hvor vi spiste morgenmad, mens regnen stadig silede ned. Vi havde god tid til at studere byen. Den adskilte sig en del fra andre større asiatiske byer, vi havde været i. Her var næsten ingen affald i gaderne, faktisk ikke mere end hjemme i Danmark. Veje og fortove var rene og her lugtede mere af udstødning end af affald. Fordelingen mellem biler og scootere var mere,som vi kender det hjemmefra - stor overvægt af biler....men ingen konstant dytten, ingen cykler og scootere med højtalere, der fortalte om dagens tilbud. Her var plads til at gå på fortovet og næsten alle respekterede trafiklyset. Hvis man sammenligner med europæiske byer, var her ingen almindelige taxaer, men derimod rigtig mange songtaew. En pickup med bænke på ladet og overdækning - og indimellem kunne man også støve en tuk-tuk op.
Vi fortsatte rundt i den gamle bydel. Vi opdagede hurtigt at den gamle bydel oprindeligt havde været omkranset af en bymur med en voldgrav udenom. Rigtig mange steder var ruinerne fra bymuren bevaret, og hvor den var helt væk, var dens placering markeret med sten i fortovet. Byen var oprindeligt en gammel kongeby. Den var hovedstad i Lanna-kongeriget år 1292-1775.
Man havde lavet en ringvej langs den indvendige side af bymuren, som gjorde, at der var minimal trafik i bymidten - Det var en fornøjelse at gå her.
Ved middagstid stoppede regnen og vi spiste frokost på en lille cafe. Vi gik ind på Lanna folkmuseum, hvor vi så, hvordan livet var i gamle dage i Chiang Mai. Det var tydeligt at religion altid havde fyldt meget i dette samfund. Selve museet var indrettet i det gamle domhus, så den oprindelige retssal stod stadig. Et højt hævet dommersæde, i siden plads til anklager og forsvarer. Lige foran dommeren var referentens plads og i midten sad den anklagede. Bagved var der bænke til tilhørerne. Indretningen var måske ikke så fremmed, men det var stilen.
Om eftermiddagen gik vi rundt langs den gamle bymur, for at få en fornemmelse af den store by, som Chiang Mai var allerede ved anlæggelsen...og så snuppede vi da også lige et par geocaches på vejen. Her kom vi også forbi en ret stor offentlig park, med fine søer, boldbaner og anlagte søer - Her blev flittigt motioneret. Turen gik hjem, for at slappe af og få ladet mobiltelefonerne op, inden vi igen bevægede os ud i byen.
Aftenturen gik igen til det hyggelige marked, vi havde været på dagen før. Der var masser af lækkert streetfood, vi ikke havde prøvet, så vi gik på inspirationstur mellem rækkerne. I fandt nogle meget sprøde, ultratynde pandekager med diverse thai-fyld, som kom til at udgøre aftensmaden. Vi nød igen den skønne stemning, siddende på bambusmåtter med udsigt over søen. Denne gang var der et lille band, der spillede ved søen og nærmest alle borde var optaget - sikke en stemning...
Vi fortsatte rundt i den gamle bydel. Vi opdagede hurtigt at den gamle bydel oprindeligt havde været omkranset af en bymur med en voldgrav udenom. Rigtig mange steder var ruinerne fra bymuren bevaret, og hvor den var helt væk, var dens placering markeret med sten i fortovet. Byen var oprindeligt en gammel kongeby. Den var hovedstad i Lanna-kongeriget år 1292-1775.
Man havde lavet en ringvej langs den indvendige side af bymuren, som gjorde, at der var minimal trafik i bymidten - Det var en fornøjelse at gå her.
Ved middagstid stoppede regnen og vi spiste frokost på en lille cafe. Vi gik ind på Lanna folkmuseum, hvor vi så, hvordan livet var i gamle dage i Chiang Mai. Det var tydeligt at religion altid havde fyldt meget i dette samfund. Selve museet var indrettet i det gamle domhus, så den oprindelige retssal stod stadig. Et højt hævet dommersæde, i siden plads til anklager og forsvarer. Lige foran dommeren var referentens plads og i midten sad den anklagede. Bagved var der bænke til tilhørerne. Indretningen var måske ikke så fremmed, men det var stilen.
Om eftermiddagen gik vi rundt langs den gamle bymur, for at få en fornemmelse af den store by, som Chiang Mai var allerede ved anlæggelsen...og så snuppede vi da også lige et par geocaches på vejen. Her kom vi også forbi en ret stor offentlig park, med fine søer, boldbaner og anlagte søer - Her blev flittigt motioneret. Turen gik hjem, for at slappe af og få ladet mobiltelefonerne op, inden vi igen bevægede os ud i byen.
Aftenturen gik igen til det hyggelige marked, vi havde været på dagen før. Der var masser af lækkert streetfood, vi ikke havde prøvet, så vi gik på inspirationstur mellem rækkerne. I fandt nogle meget sprøde, ultratynde pandekager med diverse thai-fyld, som kom til at udgøre aftensmaden. Vi nød igen den skønne stemning, siddende på bambusmåtter med udsigt over søen. Denne gang var der et lille band, der spillede ved søen og nærmest alle borde var optaget - sikke en stemning...
torsdag den 26. september 2019
Fra Pai til Chiang Mai
Efter at have pakket sammen og spist morgenmad, gik turen ned til bussen. Vi tog turen tilbage ad 133 km og 762 sving på 3 timer. Det var en hård tur i en varm, tætpakket bus.
Fremme i Chiang Mai trængte vi til at bruge kroppen lidt igen, så vi navigerede udenom alle taxichaufførerne, der prøvede at kapre nye kunder. Vi gik de næsten syv km ud til vores nye hjem, kun afbrudt af en frokostpause...men så var vi også trætte. Vi smækkede benene op en god times tid, inden vi igen bevægede os ud i den store verden.
Vi kom forbi en lille sø, der var omgivet af små restauranter og masser af streetfood-udbydere. Her var små barer og underholdning - og en masse små borde og bambusmåtter lige ned til søen. Vi gik rundt og kiggede på boderne, de mange lys, der spejlede sig i søen og nød stemningen, mens der bare kom flere og flere mennesker. Vi købte nole thai-pandekager og fik en instruktion i, hvordan man skulle spise sådan nogle. Dem tog vi med ned til søen, hvor vi hyggede, mens mørket blev tættere og tættere. Solen gik ned allerede omkring kl 18.00 og omkring kl 19.00 var det helt mørkt.
Vi gik tilbage til vores nye hjem, slappede lidt af, inden det blev sengetid.
Fremme i Chiang Mai trængte vi til at bruge kroppen lidt igen, så vi navigerede udenom alle taxichaufførerne, der prøvede at kapre nye kunder. Vi gik de næsten syv km ud til vores nye hjem, kun afbrudt af en frokostpause...men så var vi også trætte. Vi smækkede benene op en god times tid, inden vi igen bevægede os ud i den store verden.
Vi kom forbi en lille sø, der var omgivet af små restauranter og masser af streetfood-udbydere. Her var små barer og underholdning - og en masse små borde og bambusmåtter lige ned til søen. Vi gik rundt og kiggede på boderne, de mange lys, der spejlede sig i søen og nød stemningen, mens der bare kom flere og flere mennesker. Vi købte nole thai-pandekager og fik en instruktion i, hvordan man skulle spise sådan nogle. Dem tog vi med ned til søen, hvor vi hyggede, mens mørket blev tættere og tættere. Solen gik ned allerede omkring kl 18.00 og omkring kl 19.00 var det helt mørkt.
Vi gik tilbage til vores nye hjem, slappede lidt af, inden det blev sengetid.
onsdag den 25. september 2019
Vandfald, varme kilder, flotte udsigter, grotter og politirazzia
Det var en spændende nat, hvor vi fandt ud af, at Pai, var byen for festglade unge mennesker. Selvom vi boede i udkanten af byen, rungede basrytmerne i vores bambushytte lige til den lyse morgen...
Efter en god gang Pad Thai og en kop kaffe, var vi dog friske til en ny dag og turen gik ud i oplandet på scooter. Turen var i sig selv en oplevelse. Vi var i et bjergområde, så det gik op og ned ad stejle bakker igennem en masse hårnålesving. Det ene øjeblik var vi i tæt jungleagtig skov og det næste var vi på en bjergtop med en svimlende udsigt. Vi fik også set, hvordan folk boede udenfor turistområderne. Nogle boede i huse af sten, rigtig mange boede i bambushytter og en del boede i en kombination af sten og bambus. Der var mange små landsbysamfund langs vejen og ikke så mange enkelte huse.
Første stop var et vandfald, Mo Paeng. Der var helt mennesketomt her fra morgenstunden, men det var tydeligt, at det var et yndet badested. Der var flere omklædningsrum og terrasser i bambus. Der var masser af stier og trapper mellem de forskellige afsnit af vandfaldet. Vandfaldet var ikke så højt, men snoede sig flot ned gennem klipperne, hvor der undervejs opstod flere fine badesøer. Vi nøjedes dog med en soppetur, inden vi kørte videre.
Næste stop var nogle varme kilder, Sai Ngam. Her var fantastisk smukt. Det varme vand plaskede ned i en stor sø, nedover en kant og ned i den næste sø og sådan fortsatte det gennem fem små søer. Vandet var helt klat og temperaturen var nok omkring 40 grader - Her blev vi bare nødt til at bade. Vi lå nok i blød i det varme vand i tre kvarter og nød udsigten til den grønne tætte bevoksning, der omgav os.
Efter at have fået tørt tøj på gik turen videre til Lod grotterne. Der var egentlig tre grotter, men her i regntiden var der kun adgang til den ene. Man måtte ikke færdes i grotterne alene, så vi havde en guide med, som bar en stor flagermuslygte. Vi gik igennem skoven og pludselig lå den smukkeste grotteåbning foran os - stallerkitter og stalagmitter overalt, flere steder var de vokset sammen til store søjler. Hele bunden var dækket af vand. Det var eventyrligt smukt. Vi kom på en bambustømmerflåde sammen med vores guide og sejlede ind i mørket, kun oplyst af den ene flagermuslygte. Der var en lidt spøgelsesagtig stemning - helt stille, bortset fra vandets rislen omkring tømmerflåden og lysets lange flagrende skygger, som dansede i grotten. Vi stødte på land og gik videre ind i grotter, snart ad små smalle stier i smalle gange og snart i kæmpe sale med over 20 meter til loftet. Hele vejen udpegede vores guide de særlig flotte steder og vi lod os hele tiden begejstre i denne mystiske stille verden med det flagrende lys. Snart var vi tilbage ved bambusflåden, så vi kunne sejle ud af eventyret og tilbage til den virkelige verden.
Vi kørte nu tilbage mod Pai igen, men stoppede ved et udsigtspunkt, Doi Kiew Lom, hvor vi købte noget lækkert streetfood, som vi sad og spiste, mens vi nød udsigten over de blålige bjergtoppe, der strakte sig så langt ud i horisonten, som øjet rakte.
På vej videre blev vi stoppet af politiet. De havde “drug-razzia”, så de bad om at kigge alle vores ting igennem og skulle vide, både hvor vi var fra, hvor vi boede og hvor vi var på vej hen. Jo mere vi snakkede, des mere smilede betjentene og de sidste af vores ting blev ikke undersøgt særligt grundigt.
Næste stop var et lille jordskælvskrater. Første skælv her var i 2008, hvor en landmand fik en kæmpe revne ned igennem hans land. Den var nok 5-6 meter bred og 40-50 meter lang. I 2009 og 2011 havde der været yderligere skælv, som havde lavet nye dybe revner, vinkelret på den første. De nye kratere var dog ikke så dybe og brede, som den første. Vi kunne gå både rundt om kraterne og kigge ned og vi kunne gå på bunden og kigge op. Det er fuldstændigt ubeskriveligt, hvor fantastisk naturen er. Landmanden, der ejede jorden tog ikke entre, men delte derimod saft ud til alle sine gæster. Man blev opfordret til at give en donation, men det var ikke noget krav.
Vi havde set et skilt til et vandfald, så det måtte vi da også lige nå. Da vi kom frem til Pham Bok vandfaldet, så det ikke ud af meget. Der var et lille fald på 5-6 meter mellem nogle smalle klippevægge. Da vi gik tættere på, kunne vi se, der gik en sti ind langs den ene side og snart kunne vi se, at vandet kom længere oppe fra. Vi passerede en bro over vandet med en skøn udsigt over flere fine faldsteder mellem de høje, smalle klippevægge. Lidt længere fremme kom nogle fine grotter til syne i klippevæggen og så pludselig stod vi igen midt i et eventyr. Den meget smalle passage åbnede sig i en cirkelrund åbning med høje stejle sider hele vejen rundt med 15-20 meter op til himlen. Midt i klippevæggen væltede vandet ud i det smukkeste vandfald, lige ned i en lavvandet sø, som fyldte hele cirklen ud. Her måtter jeg bare ud at soppe lidt.....det var meget tæt på, at jeg havde klædt om til badetøjet igen :-)
Tibage i Pai fandt vi en hyggelig restaurant, hvor vi fik noget aftensmad, inden vi gik hjem til en hyggestund på terrassen, inden sengetid.
Efter en god gang Pad Thai og en kop kaffe, var vi dog friske til en ny dag og turen gik ud i oplandet på scooter. Turen var i sig selv en oplevelse. Vi var i et bjergområde, så det gik op og ned ad stejle bakker igennem en masse hårnålesving. Det ene øjeblik var vi i tæt jungleagtig skov og det næste var vi på en bjergtop med en svimlende udsigt. Vi fik også set, hvordan folk boede udenfor turistområderne. Nogle boede i huse af sten, rigtig mange boede i bambushytter og en del boede i en kombination af sten og bambus. Der var mange små landsbysamfund langs vejen og ikke så mange enkelte huse.
Første stop var et vandfald, Mo Paeng. Der var helt mennesketomt her fra morgenstunden, men det var tydeligt, at det var et yndet badested. Der var flere omklædningsrum og terrasser i bambus. Der var masser af stier og trapper mellem de forskellige afsnit af vandfaldet. Vandfaldet var ikke så højt, men snoede sig flot ned gennem klipperne, hvor der undervejs opstod flere fine badesøer. Vi nøjedes dog med en soppetur, inden vi kørte videre.
Næste stop var nogle varme kilder, Sai Ngam. Her var fantastisk smukt. Det varme vand plaskede ned i en stor sø, nedover en kant og ned i den næste sø og sådan fortsatte det gennem fem små søer. Vandet var helt klat og temperaturen var nok omkring 40 grader - Her blev vi bare nødt til at bade. Vi lå nok i blød i det varme vand i tre kvarter og nød udsigten til den grønne tætte bevoksning, der omgav os.
Efter at have fået tørt tøj på gik turen videre til Lod grotterne. Der var egentlig tre grotter, men her i regntiden var der kun adgang til den ene. Man måtte ikke færdes i grotterne alene, så vi havde en guide med, som bar en stor flagermuslygte. Vi gik igennem skoven og pludselig lå den smukkeste grotteåbning foran os - stallerkitter og stalagmitter overalt, flere steder var de vokset sammen til store søjler. Hele bunden var dækket af vand. Det var eventyrligt smukt. Vi kom på en bambustømmerflåde sammen med vores guide og sejlede ind i mørket, kun oplyst af den ene flagermuslygte. Der var en lidt spøgelsesagtig stemning - helt stille, bortset fra vandets rislen omkring tømmerflåden og lysets lange flagrende skygger, som dansede i grotten. Vi stødte på land og gik videre ind i grotter, snart ad små smalle stier i smalle gange og snart i kæmpe sale med over 20 meter til loftet. Hele vejen udpegede vores guide de særlig flotte steder og vi lod os hele tiden begejstre i denne mystiske stille verden med det flagrende lys. Snart var vi tilbage ved bambusflåden, så vi kunne sejle ud af eventyret og tilbage til den virkelige verden.
Vi kørte nu tilbage mod Pai igen, men stoppede ved et udsigtspunkt, Doi Kiew Lom, hvor vi købte noget lækkert streetfood, som vi sad og spiste, mens vi nød udsigten over de blålige bjergtoppe, der strakte sig så langt ud i horisonten, som øjet rakte.
På vej videre blev vi stoppet af politiet. De havde “drug-razzia”, så de bad om at kigge alle vores ting igennem og skulle vide, både hvor vi var fra, hvor vi boede og hvor vi var på vej hen. Jo mere vi snakkede, des mere smilede betjentene og de sidste af vores ting blev ikke undersøgt særligt grundigt.
Næste stop var et lille jordskælvskrater. Første skælv her var i 2008, hvor en landmand fik en kæmpe revne ned igennem hans land. Den var nok 5-6 meter bred og 40-50 meter lang. I 2009 og 2011 havde der været yderligere skælv, som havde lavet nye dybe revner, vinkelret på den første. De nye kratere var dog ikke så dybe og brede, som den første. Vi kunne gå både rundt om kraterne og kigge ned og vi kunne gå på bunden og kigge op. Det er fuldstændigt ubeskriveligt, hvor fantastisk naturen er. Landmanden, der ejede jorden tog ikke entre, men delte derimod saft ud til alle sine gæster. Man blev opfordret til at give en donation, men det var ikke noget krav.
Vi havde set et skilt til et vandfald, så det måtte vi da også lige nå. Da vi kom frem til Pham Bok vandfaldet, så det ikke ud af meget. Der var et lille fald på 5-6 meter mellem nogle smalle klippevægge. Da vi gik tættere på, kunne vi se, der gik en sti ind langs den ene side og snart kunne vi se, at vandet kom længere oppe fra. Vi passerede en bro over vandet med en skøn udsigt over flere fine faldsteder mellem de høje, smalle klippevægge. Lidt længere fremme kom nogle fine grotter til syne i klippevæggen og så pludselig stod vi igen midt i et eventyr. Den meget smalle passage åbnede sig i en cirkelrund åbning med høje stejle sider hele vejen rundt med 15-20 meter op til himlen. Midt i klippevæggen væltede vandet ud i det smukkeste vandfald, lige ned i en lavvandet sø, som fyldte hele cirklen ud. Her måtter jeg bare ud at soppe lidt.....det var meget tæt på, at jeg havde klædt om til badetøjet igen :-)
Tibage i Pai fandt vi en hyggelig restaurant, hvor vi fik noget aftensmad, inden vi gik hjem til en hyggestund på terrassen, inden sengetid.
tirsdag den 24. september 2019
På bjergtur til Pai
Efter morgenmaden kørte vi i en time i songtaew ti Chiang Mai. Her var lidt ventetid, som vi fik til at gå med at spise streetfood til frokost - til 8 kr for os begge - så kan det vist ikke gøres billigere.
Vores minibus kom og vi startede den 3 timer lange køretur til Pai. 133 km og 762 sving - de fleste af dem var virkelig hårnålesving med store niveauforskydninger. Det gik op og det gik ned, mens vi snoede os op igennem bjergene. Ingen aircondition, masser af varme og meget lidt plads, Det var en fornøjelse, da vi endelig kunne stige ud af bussen i Pai, en lille by med under 3000 indbyggere.
Vi fandt snart ud af, at hvad Pai ikke havde i indbyggertal, havde de til gengæld i turister. Byen var fyldt med turister og der var masser af barer, restauranter og turarrangører. Senere på aftenen kom der også gang i markedet, som bugnede af souvenirers, tøj og streetfood, rigtig meget streetfood faktisk. Stemningen i byen var dog helt anderledes end i mange af de større byer. Her var ro og en afslappet stemning - ingen lod til at have travlt. Udenfor det meget lille centrum, var også lokale restauranter med lokale retter og lokale priser....se, det var noget vi kunne lide. Kæmpe portioner med ris og masser af grøntsager med den skønneste smag af Thailand.
Vi fandttilbage til vores nye hjem, en lille bambushytte lidt udenfor byen. Det var et lille sted med ca 10 små meget simple hytter lige ned til floden, som vi kunne kigge ned på fra hængekøjen på terrassen, mens vi lyttede til aftenens mange græshopper, der spillede aftenmusik for os.
Vores minibus kom og vi startede den 3 timer lange køretur til Pai. 133 km og 762 sving - de fleste af dem var virkelig hårnålesving med store niveauforskydninger. Det gik op og det gik ned, mens vi snoede os op igennem bjergene. Ingen aircondition, masser af varme og meget lidt plads, Det var en fornøjelse, da vi endelig kunne stige ud af bussen i Pai, en lille by med under 3000 indbyggere.
Vi fandt snart ud af, at hvad Pai ikke havde i indbyggertal, havde de til gengæld i turister. Byen var fyldt med turister og der var masser af barer, restauranter og turarrangører. Senere på aftenen kom der også gang i markedet, som bugnede af souvenirers, tøj og streetfood, rigtig meget streetfood faktisk. Stemningen i byen var dog helt anderledes end i mange af de større byer. Her var ro og en afslappet stemning - ingen lod til at have travlt. Udenfor det meget lille centrum, var også lokale restauranter med lokale retter og lokale priser....se, det var noget vi kunne lide. Kæmpe portioner med ris og masser af grøntsager med den skønneste smag af Thailand.
Vi fandttilbage til vores nye hjem, en lille bambushytte lidt udenfor byen. Det var et lille sted med ca 10 små meget simple hytter lige ned til floden, som vi kunne kigge ned på fra hængekøjen på terrassen, mens vi lyttede til aftenens mange græshopper, der spillede aftenmusik for os.
mandag den 23. september 2019
En dag med elefanter
Vi gik ned for at bestille morgenmad, men uden held. Vi fik at vide at morgenmaden var inkluderet, så den kunne vi ikke vælge, men den ville komme om et øjeblik. Vi kunne selv tage kaffe, te og mælk....og for første gang siden udturen fik vi kaffe, som vi kender den, sikke en fantastisk smag. Vi ventede på morgenmaden, som vi forventede var nudelsuppe....så vi blev noget overraskede, da kokken kom med en opsats med vores morgenmad: yoghurt, æg, brød, smør, marmelade, croissanter, ckokoladeboller, banankage, ananas, banan, vindruer og vandmelon....noget mere end vi kunne spise.
Lidt senere kom vores guide. Han tog os med ned for at fodre elefanter. Vi fik en pose med ca 10 kg majs skåret i kvarte. Vi sad på et plateau, hvor vi fodrede en enkelt elefant. Vores guide viste os, hvordan vi kunne få elefanten til at tage majsen på forskellig måder eller få den til at åbne munden, så vi kunne kaste den direkte derind.
Vi gik bagefter op til et sted, hvor flere elefanter, skulle have mad, her var nok 5-6 elefanter og vi var to hold til at fodre. Her havde vi både en sæk med majs og en sæk med bananer. Vi fik at vide, at en elefant spiste ca 50 kg om dagen, så der skulle noget til. Elefanterne var nøjeregnende med om naboen fik mere end dem selv, og syntes de ikke de fik nok, rakte de bare snablen ind over og huggede maden. Man skulle også passe på ikke at få klemt fingrene, når de lidt ivrigt snoede snablen om maden.
Det var tid til at gå tur i junglen. Vi gik på smalle stier med to store elefanter. Der var Mogens og jeg, vores guide, de to elefantpassere og to, der var under oplæring. Så vi havde mange oppassere med. Vi gik stille og roligt afsted og elefanterne virkede rolige, selvom vi nogle gange gik foran ag andre gange gik bagved. Vi kunne klappe dem, når vi gik forbi. Vi skulle dreje om et hjørne og pludselig uden varsel, vendte begge elefanter rundt og løb trampende tilbage den vej, vi kom fra. De fire mænd, satte efter elefanterne og råbte dem an. Vores guide fortalte, at elefanterne løb væk, hvis de blev bange. Det kunne være, de kunne lugte en slange eller en fremmed hund....Heldigt vi ikke stod i vejen, da de mange tons pludselig buldrede hen ad den smalle sti.
Vi gik istedet ned for at bade med en af babyelefanterne. Vi ble vist hvordan vi først skulle sprøjte vand på elefanten og bagefter massere den med sand. Elefanten kvitterede med at sende adskillige vandsprøjt efter os, tydeligvis på kommando fra elefantpasseren. Elefanten blev våd, vi blev våde - og vi hyggede os vist allesammen. Da vi havde badet et stykke tid gav elefantpasseren en ny kommando.....det var et kæmpestort elefantsnabelkys i det meste af ansigtet....det blev siden udvidet til et vådt kys, hvor den sprøjtede med vand, mens den kyssede..... Vi prøvede også at sidde på skødet og blev omfavnet af dens snabel. Det var en totalt ubeskrivelig oplevelse at pjaske rundt i floden med dette skønne dyr.
Derfra kørte vi i songtaew uden overdækning nogle kilometer op ad floden, hvor vi kom på en bambustømmerflåde med styrmand. Vi drev så ned ad floden i hyggeligt tempo....indimellem var der mere strøm og små vandfald, så der måtte vi lige holde fast - og så var det godt, vi allerede var gennemblødte, for ellers var vi blevet det på denne tur :-)
Tilbage ved elefanterne blev vi sat af og fik frokost i en restaurant med udsigt over elefanternes badeområde - en super hyggelig afslutning på en helt fantastisk formiddag.
Eftermiddagen og aftenen gik med afslapning.
Lidt senere kom vores guide. Han tog os med ned for at fodre elefanter. Vi fik en pose med ca 10 kg majs skåret i kvarte. Vi sad på et plateau, hvor vi fodrede en enkelt elefant. Vores guide viste os, hvordan vi kunne få elefanten til at tage majsen på forskellig måder eller få den til at åbne munden, så vi kunne kaste den direkte derind.
Vi gik bagefter op til et sted, hvor flere elefanter, skulle have mad, her var nok 5-6 elefanter og vi var to hold til at fodre. Her havde vi både en sæk med majs og en sæk med bananer. Vi fik at vide, at en elefant spiste ca 50 kg om dagen, så der skulle noget til. Elefanterne var nøjeregnende med om naboen fik mere end dem selv, og syntes de ikke de fik nok, rakte de bare snablen ind over og huggede maden. Man skulle også passe på ikke at få klemt fingrene, når de lidt ivrigt snoede snablen om maden.
Det var tid til at gå tur i junglen. Vi gik på smalle stier med to store elefanter. Der var Mogens og jeg, vores guide, de to elefantpassere og to, der var under oplæring. Så vi havde mange oppassere med. Vi gik stille og roligt afsted og elefanterne virkede rolige, selvom vi nogle gange gik foran ag andre gange gik bagved. Vi kunne klappe dem, når vi gik forbi. Vi skulle dreje om et hjørne og pludselig uden varsel, vendte begge elefanter rundt og løb trampende tilbage den vej, vi kom fra. De fire mænd, satte efter elefanterne og råbte dem an. Vores guide fortalte, at elefanterne løb væk, hvis de blev bange. Det kunne være, de kunne lugte en slange eller en fremmed hund....Heldigt vi ikke stod i vejen, da de mange tons pludselig buldrede hen ad den smalle sti.
Vi gik istedet ned for at bade med en af babyelefanterne. Vi ble vist hvordan vi først skulle sprøjte vand på elefanten og bagefter massere den med sand. Elefanten kvitterede med at sende adskillige vandsprøjt efter os, tydeligvis på kommando fra elefantpasseren. Elefanten blev våd, vi blev våde - og vi hyggede os vist allesammen. Da vi havde badet et stykke tid gav elefantpasseren en ny kommando.....det var et kæmpestort elefantsnabelkys i det meste af ansigtet....det blev siden udvidet til et vådt kys, hvor den sprøjtede med vand, mens den kyssede..... Vi prøvede også at sidde på skødet og blev omfavnet af dens snabel. Det var en totalt ubeskrivelig oplevelse at pjaske rundt i floden med dette skønne dyr.
Derfra kørte vi i songtaew uden overdækning nogle kilometer op ad floden, hvor vi kom på en bambustømmerflåde med styrmand. Vi drev så ned ad floden i hyggeligt tempo....indimellem var der mere strøm og små vandfald, så der måtte vi lige holde fast - og så var det godt, vi allerede var gennemblødte, for ellers var vi blevet det på denne tur :-)
Tilbage ved elefanterne blev vi sat af og fik frokost i en restaurant med udsigt over elefanternes badeområde - en super hyggelig afslutning på en helt fantastisk formiddag.
Eftermiddagen og aftenen gik med afslapning.
søndag den 22. september 2019
Fra Vietnam til elefanter i Thailand
Taxaen som skulle køre os i lufthavnen, kom allerede, da vi skulle til at spise morgenmad - 40 minutter før den var bestilt - og taxachaufføren havde vældig god tid....Gad vide om sådan en tur er en halv dagløn?
Vi kom glat igennem lufthavnsmylderet og sad snart i flyet på vej mod Chiang Mai i Thailand. Da vi landede bøvlede vi lidt med at hæve kontanter - ingen af maskinerne ville spytte 10.000 bath ud på en gang og eftersom vi skulle ud i en naturpark i junglen de næste par dage, blev vi mødt til at have penge nok med, til vi kom tilbage til byen igen. Efter lidt forgæves forsøg prøvede vi at hæve dem i to omgange med 5000 i hver omgang - og vupti, så gik det lige igennem ( og selvfølgelig også to gange gebyr på hævningen). Vi fik købt et par nye simkort og gik så ellers på jagt efter udgang 6, hvor vi ville blive hentet af Mr. Neng i songtaew.
En songtaew er en helt almindelig transportform i Thailand. Det er en pickup med bænke på ladet og så et tag over. Vi kravlede op og sad faktisk helt godt. Vinden luftede dejligt, når vi kørte og vi fik set byen, mens vi drejede igennem gaderne. Efterhånden kom vi ud på de større veje, og farten blev sat op....Vi kørte nu mest mellem 90 og 110 km/t, vel og mærke siddende på en bænk på ladet af en bil uden at være spændt fast.... Da vi kom udenfor byen begyndte vejen at sno sig op ad bjerget, men det hindrede ikke Mr Neng i, at holde farten. Vi overvejede flere gange, om det ene hold hjul mon ville slippe asfalten? :-)
På forunderlig vis kom vi helskindede frem til Chai Lai Orchid, hvor vi skulle bo de næste par dage. Vi blev taget godt imod med duftende blomsterkranse om halsen og blev vist hen til vores hytte med udsigt til jungle og floden i dalen. Chai Lai Orchid er et helt særligt sted. Det er et gæstehus i junglen, som støtter udsatte unge piger, som er i risikogruppen for trafficking. En del piger går i skole og har undervisning i thai, engelsk og computer og får så støtte til at klare sig, mens de går i skole. Andre bliver trænet i hoteldrift i gæstehuset, så alle funktioner varetages af unge piger i målgruppen. Et supergodt projekt. De har sideløbende et elefantprojekt, hvor de tager sig af tidligere arbejdselefanter. Elefanterne her bliver passet rigtig godt, de er på gåture i junglen hver dag og får bad i floden, nogle gange med betalende turister som os, og andre gange alene, mens deres personlige dyrepassere, holder øje med dem.
Allerede ved ankomsten så vi de første elefanter, men vi så endnu flere ved vores hytte. Vi fik noget lækkert thaimad til frokost og gik så op og så hvordan de drev elefanterne fra indhegningen ind i junglen - bagefter gik vi tilbage til os selv og pludselig stod der en elefant lige nedenfor terrassen. Personalet gav os nogle bananer, vi kunne fodre den med - og det kunne den lide. Vi kunne nærmest ikke nå at skrælle en banan, før snablen tiggende rakte ud efter den :-)
Da den havde spist alle vores bananer, gik den roligt videre op ad stien....og vi kunne nyde vores begejstring over at have været så tæt på dette store dyr, som bare gik helt frit omkring - det var en fantastisk oplevelse.
Efter at have siddet og slappet af på terrassen og nydt junglens lyde, gik vi ned og fik noget at spise, inden vi udmattede faldt om i vores bambusseng. Vi sov med åbne vinduer, så vi kunne ligge og høre de skønne lyde udefra - flodens rislen, dyrenes summen og et enkelt elefant-trut :-)
Vi kom glat igennem lufthavnsmylderet og sad snart i flyet på vej mod Chiang Mai i Thailand. Da vi landede bøvlede vi lidt med at hæve kontanter - ingen af maskinerne ville spytte 10.000 bath ud på en gang og eftersom vi skulle ud i en naturpark i junglen de næste par dage, blev vi mødt til at have penge nok med, til vi kom tilbage til byen igen. Efter lidt forgæves forsøg prøvede vi at hæve dem i to omgange med 5000 i hver omgang - og vupti, så gik det lige igennem ( og selvfølgelig også to gange gebyr på hævningen). Vi fik købt et par nye simkort og gik så ellers på jagt efter udgang 6, hvor vi ville blive hentet af Mr. Neng i songtaew.
En songtaew er en helt almindelig transportform i Thailand. Det er en pickup med bænke på ladet og så et tag over. Vi kravlede op og sad faktisk helt godt. Vinden luftede dejligt, når vi kørte og vi fik set byen, mens vi drejede igennem gaderne. Efterhånden kom vi ud på de større veje, og farten blev sat op....Vi kørte nu mest mellem 90 og 110 km/t, vel og mærke siddende på en bænk på ladet af en bil uden at være spændt fast.... Da vi kom udenfor byen begyndte vejen at sno sig op ad bjerget, men det hindrede ikke Mr Neng i, at holde farten. Vi overvejede flere gange, om det ene hold hjul mon ville slippe asfalten? :-)
På forunderlig vis kom vi helskindede frem til Chai Lai Orchid, hvor vi skulle bo de næste par dage. Vi blev taget godt imod med duftende blomsterkranse om halsen og blev vist hen til vores hytte med udsigt til jungle og floden i dalen. Chai Lai Orchid er et helt særligt sted. Det er et gæstehus i junglen, som støtter udsatte unge piger, som er i risikogruppen for trafficking. En del piger går i skole og har undervisning i thai, engelsk og computer og får så støtte til at klare sig, mens de går i skole. Andre bliver trænet i hoteldrift i gæstehuset, så alle funktioner varetages af unge piger i målgruppen. Et supergodt projekt. De har sideløbende et elefantprojekt, hvor de tager sig af tidligere arbejdselefanter. Elefanterne her bliver passet rigtig godt, de er på gåture i junglen hver dag og får bad i floden, nogle gange med betalende turister som os, og andre gange alene, mens deres personlige dyrepassere, holder øje med dem.
Allerede ved ankomsten så vi de første elefanter, men vi så endnu flere ved vores hytte. Vi fik noget lækkert thaimad til frokost og gik så op og så hvordan de drev elefanterne fra indhegningen ind i junglen - bagefter gik vi tilbage til os selv og pludselig stod der en elefant lige nedenfor terrassen. Personalet gav os nogle bananer, vi kunne fodre den med - og det kunne den lide. Vi kunne nærmest ikke nå at skrælle en banan, før snablen tiggende rakte ud efter den :-)
Da den havde spist alle vores bananer, gik den roligt videre op ad stien....og vi kunne nyde vores begejstring over at have været så tæt på dette store dyr, som bare gik helt frit omkring - det var en fantastisk oplevelse.
Efter at have siddet og slappet af på terrassen og nydt junglens lyde, gik vi ned og fik noget at spise, inden vi udmattede faldt om i vores bambusseng. Vi sov med åbne vinduer, så vi kunne ligge og høre de skønne lyde udefra - flodens rislen, dyrenes summen og et enkelt elefant-trut :-)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)