vi startede morgenen med at cykle ned til kanalen sammen med Jeab. Vi skulle give mad til en sejlende munk. Han kom sejlende roligt op ad kanalen, hvor mange mennesker bragte mad ned til hans båd. Han takkede hver enkelt med en bøn for dem. Der var en helt særlig stemning, da han lagde til ved broen, hvor vi ventede...ærbødighed, tror jeg. Efter denne helt særlige oplevelse cyklede vi tilbage og fik endnu en gang skøn morgenmad, tilberedt af Jeab.
Det blev tid til at pakke og komme ned til taxien, som allerede holdt og ventede på os. Vi kørte til lufthavnen efter et par oplevelsesrige dage i Bangkok, og turen gik mod Siam Riep i Cambodia.
Vi fløj og landede til en spændende visumproces...Først i en kø for at aflevere blanketten, vi havde udfyldt i flyet og samtidig betale. Bagefter i en ande kø og vente på pas og visum. Vi kunne fint følge pas og visum hele vejen, hvor 6-7 forskellige mennesker havde hver deres funktion med forskellige stempler :-) Vi fik vores pas og kunne så gå i paskontrollen lige overfor, hvor det hele lige blev kontrolleret en gang til.
Vel igennem alle kontroller, skulle vi finde Monyharch, som skulle hente os i lufthavnen. Vi kunne ikke lige få øje på ham, så da vi skulle til at finde ud af at finde net, så vi kunne kommunikere med ham, fik han heldigvis øje på os. Han kom gående imod os med mit navn og billede på telefonen. Jow, den var god nok.
Vi blev kørt hjem til ham i tuk-tuk - og troede jeg, at vi havde set fattigdom i Bangkok, så blev det mangedoblet her. Det meste af trafikken var cykler, scootere og tur-tuk`er. Alt havde passeret bedste alder. Det gjaldt også de få biler, lastbiler og buser, der dyttende passerede os.
Udsultede køer gik og afgræssede halvvisne rismarker. Affaldet flød alle vegne og flere steder så vi intermistiske boliger under vejbroerne.Vi blev installeret hos Monyharch. Han havde lige bygget et nyt gæstehus - og vi var de første til at bo i det. Bagefter gik vi op til ham og lagde en plan for vores ophold i Siam Riep.
Inden aftensmaden havde vi lige et par timer, så vi gik en tur i landsbyen. Vejene var meget mudrede, så bukserne blev smøget godt op, og vi prøvede at gå, hvor underlaget var mest fast. Der var høns i tusindtal overalt, knogletynde katte og masser af forhutlede løse hunde. Dertil børn, som klarede sig, som de bedst kunne, mens forældrene vaskede tøj, lavede mad eller reparerede på stålpladerne på deres huse.
Den ældste af Monyharch`s drenge, på 4 år, kom nysgerrigt hen til os, da vi kom tilbage. Han listede nærmere og nærmere og endte med at lege inde hos os sammen med Mogens :-) Aftensmaden var den skønneste hjemmelavede kmer-mad, som vi spiste sammen med hele familien på. verandaen.
I mørket sad vi og talte om den politiske og økonomiske situation i Cambodia, som virker håbløs for den almindelige cambodianer. Efter en masse snak og et par øl, fandt vi tilbage ad den sumpede vej til vores gæstehus i mørke, kun oplyst af mobiltelefonens lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar