Vi kom tidligt til Rostock, så vi så byen vågne en lørdag morgen... stille og roligt kom der flere og flere mennesker i gaderne - og over middag var der et helt leben :-) Vi startede nu med en rundtur i byen - en by med rigtig mange fine hansestad-huse og middelalderhuse. Flere steder er de også lykkedes rigtig godt med moderne byggeri imellem de gamle huse, tydeligt nyt - men indpasset på sin helt egen arkitektoniske måde midt i alt det gamle. Andre steder i byen er det lykkedes mindre godt... Der var også rigtig mange fine pladser og små pudsige detaljer i bybilledet, som tydeligvis var af nyere dato... desværre blev det ikke passet... nye torve og anlæg fik lov at gro til i ukrudt... Kun de helt centrale gader blev passet og plejet. Vi gik også tur på havnen, hvor vi så en rekonstruktion af en gammel havnekran fra 1700-tallet... De kunne godt nok lave nogle spændende konstruktioner dengang. Til middag var vi i Marienkirche, hvor et indendørs astronomisk ur, spiller en lille melodi på klokkespil, mens en række figurer bevæger sig forbi Jesus, som velsigner dem... med undtagelse af Judas. Her blev porten smækket i :-) Uret var kæmpestort og lavet tilbage i 1472, så det var imponerende at se.
Efter frokost på en cafe gik turen videre til Kühlungsborn. Her så vi et grænsetårn, som fungerede som vagttårn i DDR i tiden fra 1973 til 1989. Sammen med grænsetårnet var et lille museum, som fortalte om en del af de mange flugtforsøg fra DDR, der havde været fra Kühlungsborn. Langt de fleste var enten taget til fange eller var druknet under flugtforsøgene. Der var 40 km over vand til Vesttyskland eller 55 km til Danmark. Folk prøvede at flygte i små gummibåde, kajakker, på luftmadrasser og på skøjter!!! Vi var en tur oppe i det lille 15 meter høje tårn, hvor der var rigtig god udsigt til alle sider... og når man tog kikkerten til hjælp, forstår man godt, at det var svært at slippe uset væk... men nogle enkelte lykkedes det altså for :-)
Vi kørte videre til Wismar, som er endnu en perle på UNESCO´s verdensarvliste. Her var igen mange skønne hansestat-huse, helt tæt, gavl mod gavl. Her blev det hele omsluttet af en imponerende bymur, der på store stykker var enten bevaret eller rekonstrueret... Også havnen havde sin helt egen atmosfære. I inderhavnen lå flere gamle både side om side og fungerede som fiskehandlere og fiskerestauranter... ærgerligt at vi lige havde spist i Rostock. Der lå også et par gamle træsejlbåde, som sejlede turistture - de var imponerende og lå flot i havnen med det gamle bymiljø som kulisse. I Wismar var også en kirke, Marienkirche, som blev bombarderet i 1945. Kun tårnet står tilbage, men hele skibet og dele af de indvendige vægge er markeret med lave mure, så man kan fornemme kirkens enorme størrelse.
Vi havde om morgenen studeret resten af vores tur igennem Tyskland for at finde nogle spændende steder at besøge... men alt vi faldt over havde vi set, så vi havde egentlig aftalt at bruge aftenen på at finde noget spændende i området, som vi kunne have lyst til at se.... men da vi satte os ind i autocamperen i Wismar tog vi en hurtig beslutning... Vi kører da hjem nu... nej, vi skal ikke lige sove først... Vi tager lige det sidste stykke.... Så nu er vi hjemme efter 4 uger og 1 dag, 29 dage i alt blev det til og 6.877 km... En rigtig spændene tur fyldt med mange oplevelser.
lørdag den 6. august 2016
fredag den 5. august 2016
En lille omvej til Tyskland
Turen gik fra den lille hyggelige plads og videre....troede egentlig kun vi skulle køre omkring 80 km inden første stop...., men de havde lige glemt at bygge en bro til os fra Wolin i Polen til Userdom i Tyskland...vi måtte derfor lige udenom vandet - 100 km ekstra :-) Vi kom efter lidt ekstrakørsel over grænsen til det tidligere DDR. Selvom DDR blev fri af Sovjet på samme tid som Polen var der allerede fra starten store forskelle. Landbruget blev drevet mere intensivt...og helt symbolsk var idag den første dag, vi IKKE så storke, siden vi forlod Tallinn.... Vejene er blevet i væsentlig bedre stand efter vi krydsede grænsen og kørestilen er også en del mindre farlig...Det er igen trygt at være bilist på vejen :-) Husene er i bedre stand. Der er enkelte levn fra en svunden tid, men ikke noget, der dominerer helhedsindtrykket...
Vi nåede til Anklam, hvor vi så et lille museum " Otto Lilienthal Museum". Han var det første menneske, der fløj...ikke i flyvemaskine - men ved hjælp af vingelignende konstruktioner, som han iførte sig selv. Hans første flyvning var i 1891, og hans sidste var i 1896, hvor han forulykkede under en rutineflyvning. Det var et spændende lille museum, med flere af Otto Lilienthal's konstruktioner hængende spændt op i loftet. Stedet var desuden indrettet med en masse små eksperimenterende værksteder, hvor man selv kunne lege med vindkraft og flyveteorier i praksis....Vi begyndte i hvertfald at lege :-)
Bagefter kørte vi til Greifswald, hvor vi gik en hyggetur igennem byen og fik en kop eftermiddagskaffe på en lille cafe...Byen er oprindelig opstået ud fra et kloster, der blev grundlagt i 1199 af danske munke... Vi kørte videre og stoppede på en rasteplads tæt ved Rostock, som er målet for morgendagens udflugter.
Vi nåede til Anklam, hvor vi så et lille museum " Otto Lilienthal Museum". Han var det første menneske, der fløj...ikke i flyvemaskine - men ved hjælp af vingelignende konstruktioner, som han iførte sig selv. Hans første flyvning var i 1891, og hans sidste var i 1896, hvor han forulykkede under en rutineflyvning. Det var et spændende lille museum, med flere af Otto Lilienthal's konstruktioner hængende spændt op i loftet. Stedet var desuden indrettet med en masse små eksperimenterende værksteder, hvor man selv kunne lege med vindkraft og flyveteorier i praksis....Vi begyndte i hvertfald at lege :-)
Bagefter kørte vi til Greifswald, hvor vi gik en hyggetur igennem byen og fik en kop eftermiddagskaffe på en lille cafe...Byen er oprindelig opstået ud fra et kloster, der blev grundlagt i 1199 af danske munke... Vi kørte videre og stoppede på en rasteplads tæt ved Rostock, som er målet for morgendagens udflugter.
torsdag den 4. august 2016
Wolin Nationalpark
Efter at have tømt og fyldt tanke, tjekkede vi ud kl 8.00 fra denne overfyldte campingplads i turistmekka :-)
Des længere vi kommer ind i Polen, des bedre bliver de til at tale tysk...og faktisk er der efterhånden også flere, der kan en smule engelsk.... Helhedsindtrykket af Polen er stadig en smule modfaldent....der er stadig mange misligeholdte huse, og påbegyndte huse, der af en eller anden grund bare får lov at stå ufærdige. Vi er kørt igennem mange landsbyer, hvor madmor iført langt skørt og tørklæde, kommer slæbene med kål under armen til middagsmaden...
Vi kørte til Wolin Nationalpark, hvor vi først besøgte det meget lille museum om tyskernes arbejde med at udvikle langdistancevåben under Anden Verdenskrig. Det lille museum var indrettet i en lille bunker med tre små rum. Det ene var udstillingslokale, og de to andre var salgsboder... Trods størrelsen var det autentisk indrettet med soldater og våben udstillet foran bunkeren...og personalet var også klædt i militærtøj. Billetsælgeren, der tog imod os stillede ret, da vi kom og bad om betalingen på 5 zlotych - under 10 danske kroner :-) Efter at have set det lille museum bevægede vi os op i skoven, hvor vi kunne se fundamenterne fra affyringsramperne til deres forsøgs-affyringer...De var ret store....
Vi kørte videre til en lille frisk Vandreture i skoven, hvor man kunne se bisoner og andre dyr, der havde levet i den polske natur. Ved indgangen tjekkede vi lige, om vi måtte have Arthur med...ingen skilte om hunde adgang forbudt...så vi gik frisk de 1200 meter ind i skoven....for at møde et skilt ved indgangen til bisonanlægget - at her kunne hunde ikke komme med...Vi fik ikke set bisoner idag :-) Faktisk har bisonerne levet vildt i Polen frem til 1919, så det kunne da have været sjovt at se dem her i skoven...
Vi fandt den skønneste lille private autocamperplads med plads til 10 campere lige udenfor Wolin. Vi lå ved en stor grøn plæne, direkte ned til en vig i Østersøen...vandet var roligt og klukkede hyggeligt på den lille strandbred på grunden...Helt bestemt en af de bedre pladser...
Des længere vi kommer ind i Polen, des bedre bliver de til at tale tysk...og faktisk er der efterhånden også flere, der kan en smule engelsk.... Helhedsindtrykket af Polen er stadig en smule modfaldent....der er stadig mange misligeholdte huse, og påbegyndte huse, der af en eller anden grund bare får lov at stå ufærdige. Vi er kørt igennem mange landsbyer, hvor madmor iført langt skørt og tørklæde, kommer slæbene med kål under armen til middagsmaden...
Vi kørte til Wolin Nationalpark, hvor vi først besøgte det meget lille museum om tyskernes arbejde med at udvikle langdistancevåben under Anden Verdenskrig. Det lille museum var indrettet i en lille bunker med tre små rum. Det ene var udstillingslokale, og de to andre var salgsboder... Trods størrelsen var det autentisk indrettet med soldater og våben udstillet foran bunkeren...og personalet var også klædt i militærtøj. Billetsælgeren, der tog imod os stillede ret, da vi kom og bad om betalingen på 5 zlotych - under 10 danske kroner :-) Efter at have set det lille museum bevægede vi os op i skoven, hvor vi kunne se fundamenterne fra affyringsramperne til deres forsøgs-affyringer...De var ret store....
Vi kørte videre til en lille frisk Vandreture i skoven, hvor man kunne se bisoner og andre dyr, der havde levet i den polske natur. Ved indgangen tjekkede vi lige, om vi måtte have Arthur med...ingen skilte om hunde adgang forbudt...så vi gik frisk de 1200 meter ind i skoven....for at møde et skilt ved indgangen til bisonanlægget - at her kunne hunde ikke komme med...Vi fik ikke set bisoner idag :-) Faktisk har bisonerne levet vildt i Polen frem til 1919, så det kunne da have været sjovt at se dem her i skoven...
Vi fandt den skønneste lille private autocamperplads med plads til 10 campere lige udenfor Wolin. Vi lå ved en stor grøn plæne, direkte ned til en vig i Østersøen...vandet var roligt og klukkede hyggeligt på den lille strandbred på grunden...Helt bestemt en af de bedre pladser...
onsdag den 3. august 2016
Turistgøgl
Idag gik turen til Gdansk...en by med stor historisk betydning...Det var her Anden Verdenskrig startede....og det var her Lech Walesa startede fagforeningen Solidaritet, som i 1989 var årsag til Østblokkens første frie valg, som førte til Berlinmurens fald....jo det er bestemt en by med samtidshistorie.... De sidste dage af krigen blev byen synderbombet, så omkring 90 pct. Af byen var ødelagt. De tilbagevendte polakker lod sig dog ikke slå ud, og gik igang med at genopbygge byen, som den var før krigen.
Byens gale centrum består af de flotteste gamle Hansestadhuse i 1600-tals-stil. De høje smalle huse i mange forskellige farver lyser op side om side, gade efter gade igennem hele bymidten. Især den lille gade Mariacka, har sin helt egen charme. Her er husende udsmykket med et væld af detaljer....dragehoveder som udløb på nedløbsrør. Flotte svungne smedejernsgitre, fine facadefigurer i cement eller sten, små trappeløb op til små terrasser. I denne huleagtige hyggelige gade har de finere soveniersbutikker fundet deres plads. Det er især rav og sølv, der sælges her.
Vi havde åbenbart valgt nogle særlige markedsdage til at komme til Gdansk - Hele bymidten var et kæmpe stort marked med masser af boder, både i små træhuse, opstillet til formålet... Og på borde og tæpper langs vejene. Her blev solgt alt...og ja simpelt hen alt. gammelt ragelse, alverdens antikviteter, smykker, tøj, tasker, pølser, oste, øl, mad på alle måder og ikke mindst soveniersbutikker i lange baner...især rav kunne findes i alle afskygninger.
Vi kørte videre mod Leba, hvor vi egentlig havde tænkt, at vi ville se de vandrende klitter....men vi endte i et turistmekka, hvor Blokhus og omegn godt kunne pakke sammen. Her var Tivoli og underholdning til enhver turists smag....Så vi fortrak stille og roligt til vores lille base af autocamper og tog os en rolig aften...
Byens gale centrum består af de flotteste gamle Hansestadhuse i 1600-tals-stil. De høje smalle huse i mange forskellige farver lyser op side om side, gade efter gade igennem hele bymidten. Især den lille gade Mariacka, har sin helt egen charme. Her er husende udsmykket med et væld af detaljer....dragehoveder som udløb på nedløbsrør. Flotte svungne smedejernsgitre, fine facadefigurer i cement eller sten, små trappeløb op til små terrasser. I denne huleagtige hyggelige gade har de finere soveniersbutikker fundet deres plads. Det er især rav og sølv, der sælges her.
Vi havde åbenbart valgt nogle særlige markedsdage til at komme til Gdansk - Hele bymidten var et kæmpe stort marked med masser af boder, både i små træhuse, opstillet til formålet... Og på borde og tæpper langs vejene. Her blev solgt alt...og ja simpelt hen alt. gammelt ragelse, alverdens antikviteter, smykker, tøj, tasker, pølser, oste, øl, mad på alle måder og ikke mindst soveniersbutikker i lange baner...især rav kunne findes i alle afskygninger.
Vi kørte videre mod Leba, hvor vi egentlig havde tænkt, at vi ville se de vandrende klitter....men vi endte i et turistmekka, hvor Blokhus og omegn godt kunne pakke sammen. Her var Tivoli og underholdning til enhver turists smag....Så vi fortrak stille og roligt til vores lille base af autocamper og tog os en rolig aften...
tirsdag den 2. august 2016
Korsridderne i Malbork
Vi kom tidligt afsted ud på de polske veje, hvor polakkerne kører lige så farligt som litauerne. Egentligt er det lidt sjovt at Polen syner til at være længere fremme i deres demokratiseringsproces, end de baltiske lande...men i Polen taler de kun polsk....eller ihvertfald næsten...I de baltiske lande kunne vi let begå os med engelsk....Her er engelsk en umulighed...Er man heldig kan de nogle gebrokne tyske gloser....og det er også på turiststeder...så vi får arbejdet med at udvikle håndtegns-sproget :-)
Vi kørte til Malbork. Her ligger en kæmpe, kæmpe.....kæmpe stor borg. Den blev grundlagt i 1276 og var den tyske ordens hovedsæde. De tyske korsriddere var oprindeligt inviteret af polakkerne for at hjælpe med at holde andre fjender på afstand. Ordenen voksede sig dog stor og stærk og overtog magten i Polen. I 1410 lykkedes det polakkerne at besejre de tyske korsriddere og blive herre i eget land igen.
Når man går rund på borgen i Malbork, er man ikke i tvivl om, at der har været store kræfter bag. Jeg har aldrig tidligere oplevet et så stort middelalder-bygningsværk. Det er imponerende og med en imponerende våbensamling af middelaldervåben. Sværd, sabler, buer, armbryster og forskellige primitive skydevåben....Her er nok til en hel lille middelalderkrig.... Og så er der et rigt udvalg af rustninger og skjolde, man skulle vel ikke helt ubeskyttet i kamp...
Vi opgav hurtigt en systematik til at finde rundt... og har helt sikkert kun set en lille smule af det der var, men efter et par timer, kunne vores hoveder bare ikke rumme flere indtryk....jo lige en lokal polsk øl på en middelaldercafe på borgområdet :-)
Vi kørte til Malbork. Her ligger en kæmpe, kæmpe.....kæmpe stor borg. Den blev grundlagt i 1276 og var den tyske ordens hovedsæde. De tyske korsriddere var oprindeligt inviteret af polakkerne for at hjælpe med at holde andre fjender på afstand. Ordenen voksede sig dog stor og stærk og overtog magten i Polen. I 1410 lykkedes det polakkerne at besejre de tyske korsriddere og blive herre i eget land igen.
Når man går rund på borgen i Malbork, er man ikke i tvivl om, at der har været store kræfter bag. Jeg har aldrig tidligere oplevet et så stort middelalder-bygningsværk. Det er imponerende og med en imponerende våbensamling af middelaldervåben. Sværd, sabler, buer, armbryster og forskellige primitive skydevåben....Her er nok til en hel lille middelalderkrig.... Og så er der et rigt udvalg af rustninger og skjolde, man skulle vel ikke helt ubeskyttet i kamp...
Vi opgav hurtigt en systematik til at finde rundt... og har helt sikkert kun set en lille smule af det der var, men efter et par timer, kunne vores hoveder bare ikke rumme flere indtryk....jo lige en lokal polsk øl på en middelaldercafe på borgområdet :-)
I Hitlers fodspor
Vi blev vækket kl 7.00 af den hyggelige musik sendt ud fra klosterets højtalere - sådan en morgenvækning skulle man have hver morgen :-)
Vi kørte fra det skønne Wigry og til Gizycko, hvor vi stoppede for at handle lidt. I Gizycko var et gammelt tårn, hvor vi kunne komme op og se byen fra oven - særligt de mange beton-boligblokke var iøjenfaldende herfra. Øverst i tårnet var indrettet en hyggelig cafe i flere etager. Hver etage var meget lille, så cafeen var ikke ret stor :-) Her nød vi en kop kaffe sammen med udsigten, inden vi fortsatte vores tur.
Der er sket et skift fra de baltiske lande og til Polen. Den meget synlige fattigdom er forsvundet. De faldefærdige bygninger er også næsten væk. Der er stadig misligeholdte bygninger, men ikke ruiner på samme måde som i de baltiske lande. Det er ikke til at forstå, ar Polen kun har været fri af Sovjet to år længere end de baltiske lande...
Vi kørte til Mauerwald, som er et af de steder, hvor Hitlers militære topfolk boede og arbejdede under Anden Verdenskrig. Her er virkelig store bunkere....forbundet af underjordiske gange....så uhyggeligt at tænke på, hvor mange frygtelige ordrer, der er udsendt her fra denne dybe skov, hvor de kæmpe bunkere på op til 9 meters højde over jordoverfladen, er fantastisk godt skjulte.
Efter denne hårrejsende oplevelse kørte vi videre til Mragowo, hvor vi igen kunne campere ved kanten af en smuk sø, hvor vi kunne nyde solnedgangen...
Vi kørte fra det skønne Wigry og til Gizycko, hvor vi stoppede for at handle lidt. I Gizycko var et gammelt tårn, hvor vi kunne komme op og se byen fra oven - særligt de mange beton-boligblokke var iøjenfaldende herfra. Øverst i tårnet var indrettet en hyggelig cafe i flere etager. Hver etage var meget lille, så cafeen var ikke ret stor :-) Her nød vi en kop kaffe sammen med udsigten, inden vi fortsatte vores tur.
Der er sket et skift fra de baltiske lande og til Polen. Den meget synlige fattigdom er forsvundet. De faldefærdige bygninger er også næsten væk. Der er stadig misligeholdte bygninger, men ikke ruiner på samme måde som i de baltiske lande. Det er ikke til at forstå, ar Polen kun har været fri af Sovjet to år længere end de baltiske lande...
Vi kørte til Mauerwald, som er et af de steder, hvor Hitlers militære topfolk boede og arbejdede under Anden Verdenskrig. Her er virkelig store bunkere....forbundet af underjordiske gange....så uhyggeligt at tænke på, hvor mange frygtelige ordrer, der er udsendt her fra denne dybe skov, hvor de kæmpe bunkere på op til 9 meters højde over jordoverfladen, er fantastisk godt skjulte.
Efter denne hårrejsende oplevelse kørte vi videre til Mragowo, hvor vi igen kunne campere ved kanten af en smuk sø, hvor vi kunne nyde solnedgangen...
Abonner på:
Kommentarer (Atom)