Idag gik turen til Gdansk...en by med stor historisk betydning...Det var her Anden Verdenskrig startede....og det var her Lech Walesa startede fagforeningen Solidaritet, som i 1989 var årsag til Østblokkens første frie valg, som førte til Berlinmurens fald....jo det er bestemt en by med samtidshistorie.... De sidste dage af krigen blev byen synderbombet, så omkring 90 pct. Af byen var ødelagt. De tilbagevendte polakker lod sig dog ikke slå ud, og gik igang med at genopbygge byen, som den var før krigen.
Byens gale centrum består af de flotteste gamle Hansestadhuse i 1600-tals-stil. De høje smalle huse i mange forskellige farver lyser op side om side, gade efter gade igennem hele bymidten. Især den lille gade Mariacka, har sin helt egen charme. Her er husende udsmykket med et væld af detaljer....dragehoveder som udløb på nedløbsrør. Flotte svungne smedejernsgitre, fine facadefigurer i cement eller sten, små trappeløb op til små terrasser. I denne huleagtige hyggelige gade har de finere soveniersbutikker fundet deres plads. Det er især rav og sølv, der sælges her.
Vi havde åbenbart valgt nogle særlige markedsdage til at komme til Gdansk - Hele bymidten var et kæmpe stort marked med masser af boder, både i små træhuse, opstillet til formålet... Og på borde og tæpper langs vejene. Her blev solgt alt...og ja simpelt hen alt. gammelt ragelse, alverdens antikviteter, smykker, tøj, tasker, pølser, oste, øl, mad på alle måder og ikke mindst soveniersbutikker i lange baner...især rav kunne findes i alle afskygninger.
Vi kørte videre mod Leba, hvor vi egentlig havde tænkt, at vi ville se de vandrende klitter....men vi endte i et turistmekka, hvor Blokhus og omegn godt kunne pakke sammen. Her var Tivoli og underholdning til enhver turists smag....Så vi fortrak stille og roligt til vores lille base af autocamper og tog os en rolig aften...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar