Efter en helt fantastisk morgenmad, gik turen på hotellets cykler, ind til den game bydel i Hoi An, som er på UNESCO`s liste. Denne centrale del af Hoi An adskilte sig især fra andre vietnamesiske byer ved, at al motoriseret færdsel var forbudt. Kun fodgængere og cyklister måtte komme her. Sikke en dejlig ro. Man kunne gå roligt på gaden, uden at skulle springe for livet og vi kunne tale helt almindeligt sammen, da vi var væk fra både motorstøj og især dyt-horn.
De fleste huse var fra 16 og 17 hundrede tallet. Dengang var Hoi An et handelscentrum i Asien, så her havde været både vietnamesiske, kinesiske og japanske interesser og dermed indflydelse på byens udvikling. Her var en skøn blanding af flere byggestile, alle meget charmerende - nogle helt i træ og andre helt i sten og nogle bestod af begge dele. Gaderne var farverige og emmede af god stemning. Der var beboelseshuse, butikker, templer, pagoder og administrationsbygninger blandet mellem hinanden, tilsyneladende helt tilfældigt. Indgangsbilletten til området, gav samtidig adgang til 5 ud af 28 huse og andre bygninger, som var åbne for offentlig adgang. Hele bydelen var et stort levende museum....selvfølgelig lige med den detalje, at alle butikker solgte turistvenlige varer :-) Her var især tøj, lædervarer, souvenirers og cafeer. En anden detalje, der var helt særlig for denne bydel, var de rene gader. Der lå ikke affald nogen steder og her lugtede ikke af skraldespand. Det var en REN fornøjelse at gå her.
Vi spiste lokale forårsruller på en restaurant inde i bydelen, hvorefter vi cyklede tilbage til hotellet. Her havde været strømafbrydelse siden kl 6.45 om morgenen, men det lod ikke til at være unormalt. Vi hoppede en tur i poolen og blev straks fotograferet fra alle vinkler af et asiatisk par, der også boede på hotellet. Det var så fantastisk at blive kølet ned - og sat godt i blød efter de mange dage i Asiens støvede gader. Bagefter tog vi en eftermiddagslur, og vågnede igen, da strømmen kom kl 15.30 og airconditionen startede.
Til aften snuppede vi igen hotellets cykler for at tage en tur til byen. Livet på cykel er endnu mere udfordrende om aftenen end om dagen, for mørket er tæt og lys på cyklen er et ukendt begreb på disse kanter. Man skal virkelig være opmærksom på, om biler og scootere har set en, når man ligger ude i drejebanen, side om side med alle de motoriserede køretøjer, samtidig med, at man ikke kan være sikker på, at de, der har rødt lys, rent faktisk holder tilbage!
Vi kom helskindede ind til den gamle bydel - og det var bestemt turen værd. Byen stod iklædt den flotteste aftenbelysning. Overalt var der smukke asiatiske lanterner i alle tænkelige farver. De var i træerne, over gaderne, foran butikkerne, de hang højt og de hang lavt. Det var virkelig smukt. Det blev ikke mindre smukt nede ved floden, hvor små træbåde med store lanterner sejlede ud med turister. Mange satte stager med levende lys i vandet, som lå og vuggede stille og roligt i bølgerne. De mange lys fra bådene, stagerne og de mange lanterner på land spejlede sig smukt i flodens vand.
Vi fant en restaurant med tagterrasse, hvor vi kunne sidde og nyde hele sceneriet over floden, mens vi eksperimenterede med nyt mad - vi fik nemlig frølår på to forskellige måder. Det smagte forbavsende godt - bestemt noget vi gerne vil prøve igen. Vi gik lidt rundt og kiggede på natmarkedet, inden vi fandt tilbage til cyklerne, så vi kunne komme hjem i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar