Jeg var stadig ikke på toppen, da jeg vågnede, men havde det bedre end i går. Efter morgenmaden gik vi derfor en tur ned i dalen. Solen bagte og varmen var næsten ulidelig. Vi misundte ikke dem, der arbejdede i rismarkerne. De stod i bagende sol og havde hårdt fysisk arbejde.
På vej ned i dalen gik vi et stykke på den større vej, og her var den generelle turisme slået igennem. Boder med souvenirs, børn, der forfulgte os, for at sælge armbånd, koner som henvendte sig med et ”Where are you from?”
Dalen med det rislende vand var utrolig smuk. Terrasserne stod skarpt hele vejen op ad bjergsiden og der var masser af mennesker, der arbejdede med rishøsten, mens okserne gik dovent rundt og græssede.
Jeg var ved at være træt, min krop mente, det var tid til at slappe af, så vi gik tilbage. Jeg sov en times tid i hængekøjen og Mogens fik lidt at spise. Hele eftermiddagen gik ude på terrassen i skyggen med afslapning. Børnene legede omkring os - Faktisk kommer områdets børn her til, da der er Wifi, som det eneste sted i området.
Man bliver konstant imponeret over, hvad de dog kan læsse på deres scootere. I eftermiddag kørte der en forbi med en levende gris bundet bagpå - ikke nogen kasse eller noget. Grisen var bare lagt på tværs bag på scooteren og så ellers bundet fast...
Efter aftensmaden delte vi en taxa med tre tyskere, som også skulle til Sapa. Her oplevede vi, hvor dårlig vejen var... I meget langsom hastighed hoppede og dansede taxaen de 11 km til Sapa. Det tog en halv time, og turen var alt andet end behagelig....en oplevelse, vil jeg måske sige :-) Vi blev sat af ved tyskernes hotel og gik resten af vejen ned gennem byen til vores bus. Byen var flot oplyst her til aften. Mange lys i mange farver prydede hele byen og det spejlede sig flot i den store sø midt i byen. Der var også gang i mange streetfoodboder og butikker med alverdens kopivarer.
Vi kom ind i natbussen, som var en oplevelse for sig. Masser af mennesker stuvet sammen på meget lidt plads for at sove, mens de bliver transporteret fra en by til en anden. Bussen blev efterhånden pakket og vi kunne køre mod Hanoi igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar