vi stod op og Hue lavede suppe med nudler til morgenmad. Hendes søn var syg og skulle ikke i skole, så hendes datter ville heller ikke i børnehave. Hun mente bestemt, hun også var syg. Der er vist ikke forskel på børn, selvom vi bevæger os til en anden verdensdel :-)
Efter morgenmaden bevægede vi os ud i det hektiske byliv. Vi fandt ud af, at al børnelærdom med at kigge grundigt til begge sider, inden vi gik over vejen, ikke gjaldt her. Her skyndte man sig ud på gaden, hvis de første to meter var fri - og så snoede man sig ellers gennem trafikken over vejen. Det gik mellem biler, scootere, overlæssede cykler og masser af fortravlede fodgængere....men jo oftere vi fik krydset vejene, des bedre blev vi til det.
Vi tog en tur i rickshaw. Det var en ældre herre, som kørte. Det må give noget god motion for sådan en lille ældre herre at køre rundt med sådan to velvoksne europæiske turister. Han snoede sig hjemmevant ind og ud af trafikken og vi fik set mange spændende gader i det gamle kvarter. Efter en times kørsel var vi klemt i facon efter sædet og turen sluttede. Vi fortsatte til fods og kom ud på de lidt bredere gader. Skyerne trak sammen og pludselig åbnede himlen sig og vandet væltede ned, ikke som vi kender regnvejr...det her ville vi kalde voldsomt skybrud. Det lynede og tordnede voldsomt om ørerne på os, så vi trak gennemblødte ind på en cafe for at få frokost, mens det drev over....og det gjorde det lige så pludseligt, som det var startet, og snart skinnende solen bagende varm igen.
Vi gik hen for at finde Train Street. Vi ville gerne se, hvordan toget kørte tæt forbi bygninger og mennesker...og vi var heldige, for da vi kom derhen, var der kun 20 minutter til næste tog ville passere. Der var mange små cafeer langs skinnerne - og de havde både borde og stole ude midt på skinnerne. Mens vi sad med hver vores smoothie, åbnede himlen sig endnu en gang, og regnen væltede ned. Vi sad under et halvtag, mens regnen silede ned. Fem minutter før toget skulle komme, blev borde og stole fjernet fra skinnerne.... og regnen stoppede :-) og så kom toget ellers blæsende. Det var virkelig fascinerende at opleve toget suse så tæt forbi.
Vi gik hjem, for at få et par timers hvil, inden vi gik ud for at finde noget aftensmad. Vi spiste på en lille meget lokal restaurant, hvor vi fik forårsruller lavet på rispandekager og så nudler til. Derefter gik vi et par timer rundt og kiggede på det hektiske byliv, nød aftenudsigten over søen, og fandt så hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar