Storfosen og Gamlestaden

I dag kørte vi mod Storfosen, vandfaldet, som Anna havde anbefalet os at se... Det var ca 70 km inde i landet, så vi kom lidt væk fra kysten idag...og mine fordomme om Nordsverige kom virkelig til sin ret her.... Kæmpe granskove så langt øjet rakte, bjerge i horisonten og langt imellem de små ensomt liggende røde træhuse....

Vi nåede frem til vandløbets... eller vandfaldet... Vandløbets er ialt omkring 400 km og falder 82 meter. Omkring Ælvsbyen falder det 50 meter over 600 meter...og her er tale om store vandmasse. I gennemsnit strømmer der 162 m3 igennem hvert sekund...Det er altså ret meget vand og ret høje hastigheder. Det bruser så højt, at man flere steder næsten må råbe til hinanden, hvis man vil føre en samtale. Vandet kaster sig ned over klipperne med en styrke, der næsten ikke er til at forstå. Et så imponerende syn....og området omkring er lige så unikt. Det voldsomme vandløb, sender en masse små sideløbende ud, som leger på klipperne i området, der opstår høje og lave pludrede vandfald og der er opstået små naturlige badepoole, hvor børnene leger og finder glatte klipper, de kan bruge som rutchebaner ned i vandet. Blandt det hele er der mange steder små bådpladser med borde og bænke, hvor folk har slået sig ned med deres picknickurve og hygger ved bålet og de plaskende børn.

Fra det overdådige vandløb, kørte vi videre til Luleå...eller rettere Gamlestaden - den gamle og oprindelige del af Luleå. Dette er endnu et af UNESCO's verdensarv -steder. Byen er opstået omkring kirken. Dengang midt i 1400 tallet havde folk kirkepligt. Desværre boede mange af kirkens brugere så langt væk, at de ikke kunne nå både hen til kirken og hjem på samme dag. Man byggede derfor disse små kirkehytter. Hver bonde havde sin hytte...lille bitte, men til at sove i i forbindelse med søndagens gudstjeneste. Der er omkring 400 bitte, bitte små røde træhytter samlet i kyrkstaden, Gamlestaden. Byen levede på denne måde indtil midten af 1600 tallet, hvor Luleå blev flyttet til den nuværende placering. Jorden i området hæver sig hvert år med 7 mm, og det betød at vandet blev tvunget væk fra det der engang var en lille havneby. Man tog derfor konsekvensen og flyttede byen ud til vandet....men den lille kirkeby fortsatte med at fungere som hidtil :-)

En helt fantastisk lille by, hvor husene lå så tæt at man nogle steder ikke kunne gå imellem husene, men kun lige kigge imellem. De fleste huse havde mere end et nummer - selvom de var så små, var de inddelt i flere boliger. Der var typisk kun et rum, hvor man både spiste og sov. Spændende lille sted.