Fra morgenstunden kørte vi til Trakai. Byen er kendt formalin slotsruin. Vi nød bare roen og det meget vand, der var omkring. Trakai ligger på en lille "ø" der kun er landfast med en lille tange i hver ende...så her var vand, lige meget i hvilken retning vi så. Der var helt roligt og robådene vuggede på søen...
Vi kørte videre og fandt i dag en fornuftig landevej at køre på. Den førte os igennem flere små landsbyer...og her var indtrykket det samme som i de øvrige baltiske lande. Nyt og gammelt, rigt og fattigt blandet i en pærevælling.... Man får virkelig set kontraster her.... og storke :-)
Vi nåede frem til Kaunas. Jeg tror de har verdens skønneste gågade. Den er omkring to kilometer lang og delt i en ny del og en gammel del. Den gamle del er middelalderkvarter, men men masser af butikker og cafeer, som får den til at summe af liv...selv på en søndag, som idag :-) Den nye del var meget bred og bestod af to rækker alletræer med et hyggeligt gåstræde imellem med en masse bænke og blomster. Udenfor dette var der igen gangarealer, inden man nåede ud til de mange butikker på begge sider. Byen var meget præget af de mange kirker....også idag så vi en del brudepar slentre rundt. Nogle fik champagne og tapas midt på Rådhuspladsen :-) Vi kom også forbi en lille "bjergbane"... en lille bane, man kunne køre ca 150 meter op ad en stejl bakke med.... Måske den eneste bakke af den størrelse i Litauen.
Turen gik videre og vi krydsede den polske grænse og kørte til Wigry ved Suwalki - et helt enestående sted.... Vi boede på en lille privat campingplads med plads til ca 25 vogne. Pladsen lå lige ved et gammelt kloster, det var blevet renoveret. Klosteret var som en gammel middelalderby med egen bymur og huse indenfor bymuren. Det vigtigste her var nok den store katolske kirke med tilhørende klokketårn.... Men det lille samfund havde simpelt egen atmosfære...ikke mindst, da der blev kaldt til aftenbøn, hvor folk strømmede til kirkebog deltog i gudstjenesten, som i kunne høre langt væk i højtalere :-)
Den lille familiecampingplads ligger på en halvø med vand til alle sider, så de udlejer kanoer, kajakker og vandcykler i stort tal... Der er derfor et hyggeligt liv på vandet og i vandkanten, hvor børnene bader :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar