Efter en god nat søvn og en gang morgenmad, kørte vi til Oulu - En rigtig charmerende by, hvor man på ingen måde fornemmer at der bor 145.000 indbyggere. Vi gik tur på gågaderne med gademusikanter og små boder. Gaderne var flot udsmykket med fine belægninger og blomster overalt i blomsterkummer. Den helt særlige del af byen fandtes dog nede ved havnen. Her var et kæmpe torv, hvor der blev solgt alverdens spændende ting: rensdyrskind, loppefund, friske bær og grøntsager. Der var små boder, hvor der blev lavet mad. Gryderne sydede og stemmerne kogte omkring dem. Der kunne også købes vafler og pandekager. Hele sceneriet var omgivet af nogle meget gamle røde træbygninger i 3 etager. Den ene var dateret til 1880. I disse huse med skæve tunge døre og meget få vinduer, blev der solgt kunsthåndværk. Ved siden af ligger den gamle torvehal, som stadig har åbent hver dag. Her er friske råvarer i alle afskygninger: fisk, kød, bær, grøntsager og brød. Det var en meget flot bygning, som var helt tilbage fra 1901. Her var god torvestemning. Udenfor spillede harmonikamusikken, mens statuen af den rare politimand holdt øje med pladsen. Han blev opstillet i 1987, til ære for det rigtige torvepoliti, som holdt øje med torvet i 1934-79. Vi gik ned til den sprudlende madbod og fik os noget elgkød og stegte sardiner, som blev tilberedt mens vi ventede - en helt anderledes frokost.
Vi kørte videre sydpå, holdt ind på en lille Skovvej og nød vores kaffe. Nordfinland minder meget om Nordsverige. Masser af granskove med bunden dækket af blåbær og langt mellem byerne.
Vi kørte videre og kom helt tilfældigt forbi et lille museum, hvor vi stoppede. Det hed "Toivonen Animal Park and Peasant Museum" - og nu skal man ikke lade sig snyde af navnet, for alt skrift var på finsk!!!!!! men det gik nu alligevel, for vi gik på museum med sanserne. Det skulle være en fortælling om livet i området i det tyvende århundrede i dette område....og det var fortalt gemmen udendørs udstillinger af alt mellem himmel og jord. Her var maser af gamle traktorer, gamle biler, udstyr til mink- og biavl, omstillingscentral, bagerudstyr. Der var en masse fra skovbruget...og så var der bygget en masse små hytter, som hver især havde en lille fortælling....et kæmpestort skib havde også fundet vej til udstillingen. Nu var det ikke en fin udstilling - det var en du må gerne røre udstilling- så børnene kravlede rundt på de gamle maskiner, mærkede på alle de gamle redskaber og flyttede man nogle af tingene gjorde det vist ikke så meget, for det så ikke ud til at tingene havde så faste pladser....ved siden af alt det andet havde de så også et stort hjørne med klappedyr... Det var et helt unikt museum, man kunne besøge mange gange, og stadig finde nye ting.
Mættet af oplevelser kørte vi ud på " De syv broer i skærgårdens vej" Her fandt vi en plet på en lille skærgårdsø, hvor vi parkerede for i dag...
...og så er min mobil ivrigt halvdød idag, hvor er man dog afhængig af sådan en, selvom man har ferie :-) Nu har jeg lånt net af Mogens, og håber jeg kan få genoplivningshjælp til den i Vaasa i morgen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar